Værd at vide

Om MMO Malerfirma

MMO Malerfirma ApS har base på Amager og med veletableret sprøjteværksted i Dragør. MMO blev etableret som et dansk og privatejet malerfirma i 2013, og er ejet af malermester Martin Mortensen. Med tiden er MMO Malerfirma blevet mere veletableret og dækker nu også hele Storkøbenhavn.

Foråret 2017 blev MMO Malerfirma om registreret fra at være en personligt ejet virksomhed til et Anpartsselskab. Navnet på ejer og firma er stadigvæk det samme som altid - MMO. Dette for at give endnu større sikkerhed for vores kunder, og for at virksomheden stile og roligt kan vokse.

Medarbejdere

I dag består vores team af 5 danske udlærte bygningsmalere, 1 voksenlærling, 1 industrilakerer, samt 5 udlærte malersvende med tilkalder vagt. Vi er utrolig glade og stolte af vores danske udlærte malere, som hver især bidrager med en go arbejdskraft, ekspertise og interesse for faget. Vi uddanner også vores egne malere og har i øjeblikket en ansat voksen malerlærling.

Betalingsbetingelser

  • 8 dages betalingsfrist medmindre andet er aftalt.
  • Betaling for alm. maleropgaver sker enten via bankoverførsel eller mobilepay. Betalinger for udført malerarbejde på vores sprøjteværksted sker med kreditkort, mobilepay eller bankoverførsel ved afhentning af sprøjtemalede effekter.
  • Ved større opgaver for private kunder kan der blive afkrævet et opstartsbeløb/a conto-beløb svarende til 10% af afgivet tilbud. Dette gælder dog kun for opgaver på mere end 50.000 dkk.
  • Ved for sent indbetaling af fremsendt faktura pålægges der rykkergebyr. Ved mere end 10 dages for sent indbetaling vil sagen automatisk overgå til inkasso uden yderligere varsel.

  • MMO Malerfirma samarbejder med inkassofirmaet Hornskov & Vindberg, som står bag alle vores inkassosager. Ved for sent indbetaling, og ved flere rykkerskrivelser, så vil sagen automatisk gå videre til inkasso, og senere registrering i RKI og fogedretten.  

Tilbud og prisoverslag

  • Vores tilbud er almindeligvis gældende i 30 dage. En bekræftelse med online signatur fremsendes med tilbuddet.
  • Tilbud er udarbejdet på baggrund af syn ved personligt fremmøde, eller via fremsendte billeder pr. e-mail eller post. Ved tilbud givet via fremsendte billeder eller post, tages der forbehold for opgavens art og udførelse.
  • Ved accept af fremsendt tilbud er dette bindende for malerfirmaet og kunden, og kan afhængig af opgavens størrelse også udfærdiges i en håndværkerkontrakt udarbejdet af Danske Malermestre.
  • Alle anførte behandlinger er gældende, dog med forbehold for evt. ændringer fra kundens side, eller grundet uforudsete hændelser og skjulte forhold. Alle ændringer skal accepteres af kunden samt MMO Malerfirma. Hændelser og ændringer der påfører malerfirmaet forsinkelser, eller ekstra omkostninger vil blive faktureret kunden.
  • Alle ændringer bør varsles skriftligt minimum 7 dage før opgavens udførelse. Dog med undtagelse af akutte forhold. Dette er gældende for begge parter.

Tidsfrister

  • Tidspunkt for opstart samt afslutning af opgave, aftales før opstart.
  • Ændringer af opstartstidspunkter kan til tider forekomme og dette tager vi forbehold for.
  • MMO Malerfirma er almindeligvis forpligtet til at overholde den aftalte tidsramme for udførelse af opgaven, det samme gør sig gældende for kunden.
  • Hvis malerfirmaet bliver forsinket pga. sygdom, andre håndværkere, vejrforhold, af hensyn til forskrifter for brug af produkter eller anden behandlingsform, kan malerfirmaet ikke gøres ansvarlig for forsinkelsen.
  • Malerfirmaet kan dog bede om forlængelse af tidsperioden på baggrund af ovenstående forhold.

Arbejdstider

  • Arbejdet udføres almindeligvis mellem kl. 07.00 til 15.30 mandag til torsdag. fredag eller efter aftale.
  • Ved arbejde i weekender og aften vil der blive pålagt ekstra gebyr for overarbejde. Se vores gældende tariffer under prisliste.

Maling & materialer

Vi samarbejder med nogle af de største og bedste leverandører af maling og byggematerialer. MMO Malerfirma har et godt og velfungerende samarbejde med Flügger. Alle vores standard produkter er Eco og svanemærket og udviklet til at give den bedste behandling, overflade og ikke mindst et rigtig pænt slutresultat.

Vi tester løbende nye produkter og materialer for at optimere vores brug af materialer, men også for at kunne følge med i udviklingen. 

Materialer på sprøjteværksted

Vores sprøjteværksted har et stort samarbejde med nogle af de største leverandører af malinger til industrilakering. Vores produkter er gennemtestet, og udviklet til at give et slutresultat som ikke kan opnås ved vandbaserede malinger. 

Malingen er baseret på polyuretan, som er en 2 komponent maling - specialudviklet til træ og jern, malingen tørrer kemisk ved varme, og dette er også grunden til at alt bliver malet i sprøjtekabine.. Efter gennem hærdning i varmekabine vil malingen være lugtsvag/lugtfri. 

Forsikring

  • MMO Malerfirma ApS er forpligtet til at erstatte evt. skader, i forbindelse med udførelse af maleropgave. Skaden skal kunne henføres til udførelse af den aktuelle maleropgave, evt. ved billeddokumentation.
  • MMO Malerfirma er dækket med fuld ansvarsforsikring via Top Danmark forsikring, samt via Danske malermestre. Alle vores medarbejder er ligeledes dækket under deres arbejde.

Danske Malermestre

MMO Malerfirma ApS er fuldgyldigt medlem af Danske Malermestre og var været medlem siden 2015. Vi følger alle retningslinjer og overenskomsten ud skikket af Danske Malermestre.

Vi har løbende mulighed for at deltage i kurser for/fra Danske Malermestre, som vi glædeligt deltager i, for altid at blive bedre, og for at ruste os til de mange nye forhold og ændringer der kan være i den danske byggebranche.

Københavns Malerlaug

  • MMO Malerfirma ApS er fuldgyldigt medlem af Københavns Malerlaug siden 2015.